søndag den 6. maj 2007

Jeg tror aldrig, jeg får vasket så meget tøj, pudset så mange vinduer, snakket så meget i telefon, netsurfet så meget, sorteret så mange papirer og spillet så meget 'Hvem vil være millionær' på nettet, som når det er eksamenstid. Øv, for overspringshandlinger!

Og hvorfor overhovedet bruge så megen tid på at 'springe en handling over' og lade som om den ikke eksisterer, når man udmærket ved, at man blot udskyder det uundgåelige? I don´t know, men jeg tror, at de mennesker, der videbegærligt kaster sig over bøgerne i samme sekund, den søde eksamenstid banker på døren, enten lyver eller har en brist i deres personlighed. Men det er bare mig:-)

I al min overspring faldt jeg over en alternativ personlighedstest:
http://www.thisgardenisillegal.com/flower-quiz.htm

Jeg vil foreslå, at Maersk og alle de andre får indlemmet den i deres ansættelsesprocedurer - det er da lidt sjovere at finde ud af, hvilken blomst man er, end hvilket bogstav eller tal.

Jeg er for øvrigt en påskelilje, og i ren beskedenhed vil jeg da lige nævne, at påskeliljen som bekendt er et symbol på Jesus, som overvandt døden og mørket. Hmmm.....måske der er en forbindelse til min forestående eksamen der?!

Ingen kommentarer: